Mund Motorisk Klinik, Holbergsvej 2, 1. Sal, 4180 Sorø, CVR NR 40053867,telefon 61 65 98 89, ditte@mundmotorik.dk
Photos & NavBars
2d
Voksne
Jeg har mange års erfaring indenfor træning af ansigt, mund og svælg området med voksne. Dette har taget udgangspunkt i det neurologiske område, hvor jeg har stor erfaring i at arbejde udfra FOTT- principperne. De sidste seks år, har jeg også specialiseret mig indenfor hoved-hals cancer området og dysfagi (synkebesvær) generelt. Derudover er jeg OMFT-terapeut, hvilket bl.a. er relevant, hvis udfordringerne er funktionelle, og f.eks. relaterer sig til tungens placering, samt ubalance i styrkeforholdet i og udenfor munden. (se i øvrigt afsnittet om OMFT). Foto: Hans Jørgen Johansen. Sjællandske Medier. Jeg vil f.eks. måske kunne hjælpe, hvis du eller din pårørende oplever problemer med: at synke sluge piller hoster meget i forbindelse med måltidet føler, at ikke al maden kommer rigtigt ned hoster eller nyser, når han/hun drikker ikke kan spise bestemte konsistenser savler skal tilbage til normal kost efter sonde har lammelse eller anden funktionsnedsættelse i ansigt, mund eller svælg Årsagerne kan være mange. Og man behøver ikke at have en diagnose. Men nogle af årsagerne kan forklares udfra: almen aldren. neurologiske lidelser som apopleksi, parkinson, sclerose el.andre… traumastisk hjerneskade spontant opstået ansigtslammelse hoved- hals cancer. kort tungebånd I mødet tager jeg udgangspunkt i min ergoterapeutiske baggrund, og vurderer udfordringerne udfra, hvordan det konkret påvirker hverdagen, i en kontekst, hvor jeg ser på, hvordan dette er påvirket i forhold til omgivelserne og personens generelle dagelige liv. Det vil ofte, udfra den konkrete udfordring, være en god idé at starte ud med en måltidsobservation, så jeg konkret kan se, hvori udfordringen ligger. Det kan også være, at det er nødvendigt, at jeg laver en specifik synkevurdering til at starte med. Nogle gange vil fokus være på den behandling jeg kan give på min klinik, men ofte vil hjemmeøvelser, som jeg udarbejder specifikt udfra behovet, være en vigtig del af træningen. Hvor der er behov for det, vil jeg også kunne komme ud og lave hjemmetræning.